Blommemuffins med marengstopping

Hej!

Disse nemme muffins kan virkelig anbefales med både frugt og chokolade. Vi havde også noget æggehvider liggende så jeg kastede mig ud i at lave marengstopping.

Muffins:

200 g sukker
2 æg
100 g blødt smør
1 teske bagepulver
1 teske vaniljesukker
200 g hvedemel
3-4 blommer skåret i små stykker
50 g hakket chokolade (Hvad du bedst kan lide)
1/2 dl mælk.

  1. Pisk sukker og æg luftigt – det er her du skal piske i lang tid for at opnå luftige muffins.
  2. Smelt smør
  3. Bland mel, bagepulver og vanilje i en skål.
  4. Hak blommer og chokolade.
  5. Bland melblandingen, smøret i sukker/æggeblandingen.
  6. Vend til sidst blommerne og chokoladen ned i.
  7. Fordel i muffinsforme – gerne faste.
  8. Bages ved 200 grader i 12 – 15 min.

Marengs:

2 æggehvider
100 g. sukker

  1. Pisk æggehvider næsten stive
  2. Kom sukker ned i lidt efter lidt og pisk grundigt i ca. 15 min.
  3. Kom i sprøjtepose og fordel ud på bageplade.
  4. Bag i ovnen på ca. 110 grader 1 – 1 1/2 time.

Jeg lagde bare marengsene på muffinsene:

Tadaaaa:

 

 

 

 

Citronfromage med chokolade-sommerfugle

Citronfromage: 

Opskrift fra: Citronfromage

Til 6 personer:

• 5 blade husblas
• saft og skal af 2 citroner, usprøjtede
• 4 æggeblommer, pasteuriserede
• 1 dl sukker
• 3 æggehvider, pasteuriserede
• 1½ dl piskefløde

Fremgangsmåde:

  1. Læg husblasbladene i en stor skål med koldt vand og lad dem ligge i 10 min.
  2. Riv skallene af citronerne – kun det gule, da det hvide er bittert.
  3. Pres citronsaften – man skal bruge ca. 1 dl.
  4. Pisk flødeskummet.
  5. Pisk sukker, æggeblommer og citronskal med en elpisker til helt hvidt skum  – dvs.  man skal piske et godt stykke tid.
  6. Tag husblassene op fra det kolde vand og læg ned i en gryde med det vand der hænger ved. Husblassene smeltes ved meget svag varme mens der røres – husblassene skal blive flydende og må ikke boble.
  7. Tag gryden fra blusset og bland citronsaft ned i og rør det ned i den piskede æggeblommemasse. Til sidst vendes først flødeskum og derefter de psikede æggehvider FORSIGTIGT ned i æggeblommemassen.🙂
  8. Hæld cironfromgagen ned i serveringsskåle eller lign. og sæt i køleskabet i ca. 2 timer

 

Chokoladesommerfugle: 

Opskrift hentet fra: Chokoladesommerfugle

Fremgansgmåde:

  • Mørk chokolade
  • Bagepapir i mindre firkanter
  • Sprøjtepose
  • Plaskrus/glas lign.

Smelt chokoladen over vandbad.Jeg har intet termometer, men man skal gerne smelte chokoladen ved bestemte temperaturer for at opnå et godt knæk og udseende, se: Chokoladesommerfugle.

Tegn en sommerfuglskabelon på et stykke papir og læg et bagepapirfirkant over. Kom chokoladen i sprøjteposen. Nu kan man bare følge den skabelon man har med sin sprøjtepose og (forhåbentlig) få fine sommerfugle på bagepapiret. For at sommerfuglene skal få den fine krumning på vingerne, lægges de i et liggende krus inden de tørrer. Jeg puttede sommerfuglene i køleskabet for at de skulle stivne hurtigere.

Når citronfromagen har sat sig så pyntes fromagen med de tørre chokoladesommerfuglene.

 

IMGP3273 (2)2

 

 

 

 

 

 

Nyeeee indlæg!

Hej igen,

Så er der igen nye blogindlæg og fordi der er gået så lang tid, så får I tre stk!

Her har jeg lavet en avocadosuppe inspireret af denne opskrift fra Politiken: Avocadosuppe

Til 4 personer:
2 avocadoer
1 fed hvidløg
4-5 dl bouillon, afkølet
saft fra 1 citron
1 agurk
salt og peber
Topping
30 g pinjekerner, ristede
1 håndfuld bredbladet persille
skal fra 1 økologisk citron

Man blender bare alle ingredienser og det gør virkelig arbejdet lettere hvis man har en stavblender/en rigtig god blender!! Toppingen kan serveres ved siden af eller smides ovenpå retten.
Det er første gang jeg laver denne ret og jeg må ærligtalt sige at den godt kan forbedres enten med lidt fløde,  croutoner, måske lidt stegt bacon , chili osv. da den mangler lidt bid.

Retten serveres kold. Jeg varmede den, og det skal man IKKE gøre. da avocadoerne får en virkelig bitter smag!!

Håber I lykkes bedre med det hele😉

IMGP3259 (2)

 

 

Rabarbertærte

 

kageJeg fulgte denne opskrift fra Foodfanatic, og den smager helt fantastisk. Min dej faldt dog lidt sammen, så jeg kan anbefale at fylde hele tærteformen ud med rabarber!

“Ingredienser til dejen

  • 225 g smør
  • 50 g sukker
  • 2 æg
  • 350 g mel

Ingredienser til fyldet

  • 700 g rabarber
  • 140 g sukker
  • 1½ spsk kartoffelmel
  • kornene fra ½ stang vanilje (valgfri)
  • 1 æg til pensling

Dejen skal æltes grundigt og hvile i køleskab mindst en time, gerne længere tid. Halvdelen af dejes rules ud og lægges i form. Resten gemmes til at lave et låg.

Rabarber skrælles og skæres i ca. 2 cm store stykker og hældes i tærteformen. Kartoffelmel og sukker og evt. vanilje blandes og hældes ovenpå rabarberne. Herefter så ruller du resten af dejen ud og laver et fletlåg der lægges ovenpå formen. Til sidst pensles tærten med et pisket æg.

Tærten bages på 180 grader i alm. ovn og 160 i varmluftsovn. Når tærten har fået en gylden farve kan man fordel lægge et stykke folie ovenpå for at undgå at tærten bliver for mørk.”

Opskrift hentet på: Foodfanatic

 

 

 

 

Velkommen!

Denne blog vil hovedsageligt dreje sig om bagning og madlavning i alle dens afskygninger. Opskrifterne er hovedsageligt hentet fra andre blogs og hjemmesider, og til tider kan det være, at jeg lægger noget op, som jeg selv har fundet på.

Håber I vil følge med i ny og næ!